Fundamenter

Monopæle: fast forankret

Bild: Fundamente am Hafen

Kilde: bowterminal

Sikker og stabil opstilling af vindmøllerne i den 21 til 32 Meter dybe Nordsø kræver, at fundamenterne forankres i dybder ned til 32 meter i havbunden. Valget af fundamenttype afhænger af faktorer som mølletype, bundbeskaffenhed, bølgehøjde og vanddybde. Til betingelserne i havmølleparken DanTysk er fundamenter af monopæltypen mest velegnet. Her drives enkelte fundamentpæle ned i havbunden, og efterfølgende sættes et forbindelsesstykke, det såkaldte transition piece, oven på dem. På dette forbindelsesstykke fastskrues det nederste tårnsegment, og derefter monteres de øvrige bestanddele af vindmøllen.

70.000 tons stål

Planlægning, produktion og installation af fundamenterne varetages af joint venturet Per Aarsleff/Bilfinger Berger. I alt bliver der til de op til 63 meter lange rør forarbejdet omkring 70.000 tons stål – det er lige så meget, som omkring 50.000 mellemklassebiler vejer. Opstillingen af de første fundamentpæle påbegyndes ultimo 2012.

Fokus på støjdæmpning

En af de vigtigste missioner i forbindelse med byggeri er at reducere mængden af støj, der stammer fra opstillingen af fundamentpæle. Der gøres brug af en procedure med flere trin for at sikre, at den støj, der opstår i forbindelse med nedramning af fundamentpælene, ikke svækker eller forårsager permanent skade på havpattedyrenes hørelse. Før installationsarbejdet indledes, anvendes der akustiske skræmmeanordninger målrettet blandt andet sæler. Anordningerne frembringer lyde, der advarer havpattedyrene og får dem til at holde sig væk fra byggepladsen. Derudover gøres der også brug af en blid opstartsprocedure i de første minutter af den efterfølgende pælenedramning for at signalere starten på den faktiske pælenedramningsfase.

Kernen i tiltagene er det "dobbelte store boblegardin" fra Weyres. Det er et system med to slanger, som et støttefartøj udlægger på havbunden. Slangerne anbringes med over 100 meters afstand rundt om det sted, hvor pælenedramningen foregår. En luftkompressor på et støttefartøj fylder slangerne med komprimeret luft, så der udledes bobler fra de specielt konstruerede åbninger i slangerne. Når boblerne produceres i store mængder, former de et lukket boblegardin, der strækker sig hele vejen op til overfladen. Det reducerer støjen og beskytter havpattedyrenes hørelse. Støjniveauet under vandet og hvalbestanden måles løbende på forskellige afstande. 

Som ansvarlig udvikler og bygherre på vindmølleparker ønsker Vattenfall at lære mere om de miljømæssige påvirkninger, der er forbundet med byggefasen, og vi har derfor igangsat et forskningsprojekt. Vores partnere er Vattenfall-afdelingerne R&D og DanTysk, bureauet BioConsult SH og det danske Aarhus Universitet, som skal stå for projektet. Formålet med projektet er at opnå en større forståelse for effekten af pælenedramning på havpattedyret marsvin i løbet af pælenedramningsperioden samt perioden før og efter. For at kunne gøre det vil 12 målebøjer, der anbringes i udkanten af byggepladsen, overvåge både undervandsstøjen samt tilstedeværelsen af marsvin.Resultaterne vil blive overført til et større forskningsprogram, der er igangsat af Vattenfall, hvor målet er at udvikle en bedre forståelse af eventuelle konsekvenser af forstyrrelser fra pælenedramningsstøj på bestanden af marsvin.

I 2011 deltog Vattenfall og Stadtwerke München også i ESRA-forskningsprojektet; et initiativ, der undersøger forskellige støjreduktionsteknikker med det formål at forbedre fremtidige havbaserede vindmølleparker. I forbindelse med forskningsprojektet er det lykkedes at øge vores viden om spredningen af lyd under vand.